torsdag den 27. januar 2011

World Cup Weekend

Stefan Due Schmidt, Sara Bak og Cathrine Grage deltager alle i World Cup denne weekend.

Stefan deltager i sin første Junior World Cup konkurrence. Løbene foregår i Baselga de Piné, Italien. Stefan ankom onsdag med Træner Jesper Carlson.
Sara Bak og Cathrine Grage er taget hele vejen til Moskva for at køre. Trods eksplosioner i Moskva lufthavn er danskerne kommet sikkert frem, og gør sig nu klar til weekenden.

Vi linker til alle resultater når weekenden er omme.

mandag den 24. januar 2011

Næstved GP - reportage

Første indendørs løb i denne sæson. Gode løb blev der kørt med deltagelse af enkelte tyskere og en fra Schweiz.

Første løb på sæsonen er altid spændende, da det giver en lille forsmag på, hvordan folk har udviklet sig siden sidste konkurrence deltagelse. Der var nogle positive overraskelser i mellem, bla. fra Mads Eriksen (Sk8skool), der gik hen og vandt kadetrækken foran CSC skaterne Lucas og Philip.

For CSC skaterne, der samtidig kører Longtrack, var det en noget anden konkurrenceform, de skulle deltage i. Positivt var det dog, at de kunne huske det og fik alle kørt nogle gode og tilfredsstillende løb. Det er dog tydeligt at se, at isen præger dem i øjeblikket, og de derfor ikke er så hurtige på fødderne lige pt. Men en god afveksling for årstidens træning.

Tak til IFK for at lægge rammerne til et godt stævne, og til Overdommer Søren Pedersen, der arbejdede på de indre linjer med at få det hele til at fungere.

Resultater kan snart ses på http://www.ifkinlinere.dk/

torsdag den 20. januar 2011

Næstved indendørs GP

I weekenden drager CSC skaterne til Næstved for at deltage i det årlige Næstved GP stævne. Det er første indendørs stævne for udøverne i 10 måneder, og noget anderledes end is konkurrencerne, de har deltaget i de sidste par måneder. Men mon ikke de kan huske det. Den ugentlige træning står ihvertfald på 2x træning indendørs, så helt glemt er det nok ikke.

Læs mere om stævnet på http://www.ifkinlinere.dk/