Om CSC

Copenhagen Speedskating Center er et samarbejde mellem Vesterbro Rulleskøjteklub, Vallensbæk Rulleskøjteklub, RulNord (Farum) og Hurtigløberforening af 1972. Samarbejdet sikrer træningsfaciliteter til de bedste udøvere året rundt.

Vesterbro Rulleskøjteklub (http://www.vrk.dk/) har med deres rulleskøjtebane i Ørestaden, et baneanlæg i international standard. Baneanlægget bliver brugt af eliteskaterne 2-3 gange om ugen fra marts – september.

Vallensbæk Rulleskøjteklub (http://www.vark.dk/) råder over en 400 m vejbane. Vejbanen har været en del af eliteskaternes træning siden 2004. Udøverne træner 2-3 gange om ugen på vejbanen fra marts – september.

RulNord i Farum (http://www.rulnord.dk/) har et af Danmarks bedste sportshaller til at køre indendørs på rulleskøjter. Træningen foregår i Farum Arena, hvor eliteskaterne træner 2-3 gange om ugen i vinterhalvåret.

Hurtigløberforeningen af 1972 (http://www.hlf72.dk/) træner om vinteren på Genforeningspladsens skøjtebane (Longtrack) og i Ryparkens skøjtehal (Shorttrack).

Udtagelse til CSC
Udtagelse til CSC sker på baggrund af klubtrænernes indstilling af en udøver. Klubtrænerne har i første omgang en dialog med CSC trænere for vurdere om udøveren kan leve op til CSCs krav om deltagelse i træning. Klubtrænerne og udøveres forældre vurderer herefter om det er en mulighed at indgå i CSCs træning. I det følgende beskrives CSCs grupper:

Grupper
Vinter mål
Sommer mål
Træning
Gruppe 1
(8-17 år)
Deltagelse i nationale og Skandinaviske konkurrencer
Deltagelse på unionens Talenttrup, i nationale konkurrencer samt unionens og klub arrangerede ture.
2-4 ugentlige træninger
Gruppe 2
(12 – 17 år)
Kvalifikation til ESDP, deltagelse i Skandinaviske konkurrencer og øvrige internationale konkurrencer udenfor World Cup Niveau
Deltagelse på unionens bruttotrup og med eventuel udtagelse til landsholdet via internationale konkurrence resultater.
4-6 ugentlige træninger
Gruppe 3
(14 – 30+ år)
Kvalifikation til Junior/Senior World Cup, EM og VM
EM og udtagelse til VM. Desuden deltagelse i internationale konkurrencer
6-10 ugentlige træninger
Gruppe 4
Kvalifikation til OL via World Cups, EM og VM
Fokus på OL
10-12 ugentlige træninger. Hovedsageligt i samarbejde med udenlandske træningsgrupper
East Scandinavian Development Project
East Scandinavian Speedskating Development Project er et ISU støttet projekt, der foregår I perioden 2009-2013. Danmark er repræsenteret ved seks udøvere, en træner og en projektkoordinator. Tilsvarende har Sverige og Finland tolv udøvere, fire trænere og en projektkoordinator. Målet for projektet er at udvikle både udøvere og trænere. For udøverne er målet at give dem den nødvendige viden og kundskab til at senere at kunne indgå på den internationale Longtrack speedskating scene på eliteniveau. Projektet inkluderer 3-4 træningssamlinger fordelt henover året, hvor en af træningssamlingerne foregår på rulleskøjter i Danmark.

ESDP sikrer de bedste danske udøvere de optimale rammer for en progressiv udvikling mod en tilværelse som internationale elite skatere. Danmark har pt. 6 pladser. Der vil løbende ske en ændring af den danske hold sammensætning ved at udøvere enten ikke har niveauet, vælger at stoppe eller bliver for gamle. Derfor skal Danmark konstant sikre sig at nye talenter kommer til projektet via CSC.

ESDP sikrer de bedste danske udøvere de optimale rammer for en progressiv udvikling mod en tilværelse som internationale elite skatere. Danmark har pt. 6 pladser. Der vil løbende ske en ændring af den danske hold sammensætning ved at udøvere enten ikke har niveauet, vælger at stoppe eller bliver for gamle. Derfor skal Danmark konstant sikre sig at nye talenter kommer til projektet via CSC.